Nyhedsbrev nr. 2 – september 2025
Helle Baslund
6. september til 19. oktober
Oliemaleri, akvarel, tempera og mosaik
Alle er velkomne til fernisering på udstillingen lørdag den 6. september fra 14 til 16. Galleriet byder på kransekage og bobler. Søren Schmidt og Lars Fischer står for musikken.
Udstillingen kan ses frem til søndag den 19. oktober.
Vi bad Helle om at skrive en optakt til udstillingen, den kommer hér:
”Jeg arbejder med oliemaleri, tempera, akvarel og mosaik. I arbejdet med mine billeder benytter jeg mig tit af mit rige bibliotek af skitser og fotografier. Jeg tegner og fotograferer både hjemme og på rejser, og både i naturen, på museer og udstillinger.
Jeg arbejder ud fra en, til tider, udefinerlig fascination – det kan være af farver, ornamentik, en genstand anbragt i en uventet kontekst, en fornemmelse af en særlig stemning – eller det helt almindelige og dagligdags som af en mærkelig årsag påberåber sig min opmærksomhed.
Det fungerer egentlig bedst for mig, når jeg ikke er alt for bevidst om hvad der tiltrækker mine øjne – der må gerne være en vis usikkerhed til stede, en undren som ikke nødvendigvis afføder en løsning eller forklaring.
Jeg oplever at jeg studser over hvad det mon var der fik mig til at tage et foto – jeg ved at der har været en impuls, en dragning mod et eller andet i billedet som jeg ikke kan finde mere – Det er både en lettelse, så kan jeg rydde op i de mange billeder, men også et tab, for der var noget, hvad var det ? - det er væk .
Jeg bruger skitse eller foto som et udgangspunkt for komposition og farver - Ret hurtigt lægger jeg forlægget væk og arbejder videre ud fra, hvad der nu er på lærredet eller papiret . Oftest maler jeg mig væk fra udgangspunktet og det meget naturalistiske - forenkler og fabulerer .
På værkstedet hjemme arbejder jeg hovedsalig med olie og pigmenter på lærred, på rejser med blyant og papir, akvarel og kridt eller med æggetempera og pigmenter.”
Spanske lokaliteter, ægtempera, 51X54 cm
Kære alle
Æ, ø og å er nogle sjove størrelser. Ø og å kan stå alene. Der ligger en ø ude i en å. Æ kan vel også stå alene, altså ovre vestpå men vist ikke på skrift. Sætter man nr. 2 bogstav på går det nemmere. Hønsene lægger æg, lammet siger mæ, og der er også noget, der hedder bæ. På samme måde er det med ø, - vi drikker øl, og vejret slår om i tø, og ude på marken høster de hø.
Bogstavet ”å” er det nyeste i bogstavfamilien. Lyden blev indtil for ikke så mange år siden stavet dobbelt aa, som vi stadig ser det i nogle bynavne som f.eks. Aarhus og Aabenraa. Leksikonet fortæller, at bolle å´et (ja det hedder det) blev indført i retstavningen i 1948. Herefter skulle taa staves tå, gaa staves gå, og laa staves lå. Vi har vænnet os til bolle å´et, men tænk hvilken omvæltning det har været. Man kan lige forestille sig ophedede lærde diskussioner og harmdirrende debatter for og imod det lille særegne danske bogstav – å.
Ål er et andet to-bogstavsord med bolle å, og det er her, jeg vil hen i dette nyhedsbrev. Der kan skrives og siges meget om ål. Der er skrevet lange videnskabelige udredninger om ål og mysteriet om ålenes formering. Vi kan sende rumsonder til Mars, men menneskeheden ved stadig ikke, hvordan ålen formerer sig.
På Nyord har ål en særlig status. Farvandet omkring øen har altid været godt til ålefiskeri og fangstmetoderne har været mangfoldige. Der er blevet stanget, der er fanget ål på lange kroge-liner, blusset ål, fisket med åleruser og bundgarn. For år tilbage fangede man også ål fra drivkvaser.
Dette fiskeri gik ud på, at en mand eller to sejlede ud hen under aften i en lille kvase, som oftest for sejl og måske senere med en lille motor. Man sejlede op mod vinden, stoppede et godt sted og kastede et ålevod ud. Så drev kvasen med vinden og trak på den måde ålevoddet henover bunden. Når ålevoddet var tungere af ålegræs og forhåbentlig også ål, trak man voddet op, sorterede ålene fra. Så igen en sejltur op mod vinden, ud med voddet, drive, op og sortere. Gang på gang natten lang.
På maleriet, min farfar Siegfred har malet fra havnen, ses en af de karakteristiske ålekvase. Her ålevoddet hejst til tørre i masten.
Vi ved som nævnt ikke hvordan ål formerer sig, men noget ved man dog. På et tidspunkt i ålens liv ændrer den sig fra at være grådig gulål til blankål. Blankål er som regel store og har ikke noget fordøjelsessystem. Blankålen vandrer afsted mod Sargassohavet for at yngle. Formentlig for at undgå fjender foregår vandringen i de måneløse nætter i sensommeren og efteråret. Vandringen starter i augustmørket.
De mange ål var en vigtig indtægtskilde for mange småsamfund ved havet og i nogle tilfælde også ved søer og å-systemer.
Ålene var også en vigtig del af madlavningen. Retten ”stegt ål” har er blevet nydt af mange. Kroer havde ålegilder, og der blev serveret sprødstegte ål med nye kartofler og persillesovs eller måske med stuvede kartofler. Hertil er der blevet drukket rigeligt med øl. Nogle snapse skulle ålestykkerne også have at svømme rundt i. De fede ål er jo kraftig kost, og det siges, at spritten var god for forbrændingen.
Her på øen har ål været en rigelig og billig resurse, og der findes en håndfuld forskellige åleretter. Ud over de stegte ål – ål i karry, ål i gelé og så ålesuppe. Denne er en lidt eddikesyret suppe kogt på masser af stykker små ål. De almindelige suppeurter er en del af suppen. Der er melboller i suppen, ikke de små slatnebløde vi kender fra andre supper. Næh nej spiseskestore faste melboller lavet af æggeblommer, mel og mosede kartofler. ”Tyske klumper” blev de også kaldt. Jeg har hørt en historie om en, der fik en tysk klump i den gale hals i bar begejstring over og hurtigspisning af den velsmagende suppe. Klumpen havde sat sig i luftrøret, og han var ved at blive kvalt. Han blev banket på ryggen, men lige lidt hjalp det. Til sidst var der en stærk mand, der virkelig tog fat om overkroppen og klemte på den gispende stakkel med et kraftigt, hårdt tryk. Med et gevaldigt host fløj klumpen endelig ud af munden. Det fortælles, at den tyske klump ramte et spejl på den anden side af bordet, og at spejlet gik itu.
Jah – det er ganske vist.
Ålebestanden er kritisk truet, og i de senere år er fiskeriet af ål blevet begrænset. Først måtte lyst-fritidsfiskere kun fange ål nogle ganske få måneder om året. Så blev det lukket. Nu er det kun erhvervsfiskere, der må lande ål.
Men den 14. september 2025 lukkes der helt for ålefiskeriet her i landet, fortalte den lokale erhvervsfisker mig her i sommers. Så hvis du vil købe en ret ål, bliver det den sidste.
Vi købte en god portion, spiste de fleste stegte en sommeraften. Vi har en lille pose ål, der er frosset ned i vand i fryseren. De skal spises snart, for de fede fisk bør ikke ligge i fryseren for længe.
Det bliver vemodigt at spise de sidste stykker sprøde ål.
De skal have et par gode snapse at svømme i – skÅl!
De bedste hilsner
Michael Stolt